En vision for fremtiden
En verden hvor alle skal kunne trives, men ikke på bekostning af planeten og fremtidige generationers muligheder. Det er visionen i FN’s 17 Verdensmål, som alle medlemslande har sagt ja til at bestræbe sig på at nå senest i 2030.
Udstillingen 2030 NOW viser i fotos, kunst og ord, hvad det er for en verden, som målene kan føre til, hvis vi hver især og sammen gør en indsats for at få dem til at gå i opfyldelse. En verden som er mere retfærdig, rigere på natur, mere fredelig og med stærke demokratier og respekt for mennesker og fællesskaber.
Vi lever i en tid med alvorlige kriser: Klimaforandringerne, coronapandemien og senest Ruslands krig mod Ukraine har dræbt millioner, sendt mennesker på flugt og øget sult og fattigdom. Konsekvenserne vil vi mærke i mange år fremover. Men der er håb, hvis vi handler.
Tre ord går igen i udstillingen: Tænke, skabe og handle. Udstillingen vil med udgangspunkt i Verdensmålene give de besøgende noget at tænke over, den vil inspirere til at skabe ved at vise eksempler på kunstnere, der gennem deres værkerindbyder til nye forståelser og følelser. Og den vil inspirere til at handle gennem portrætter af en række aktivister og organisationer fra hele verden, som på forskellig vis kæmper for at gøre verden og fremtiden til et bedre sted.
Tilsammen demonstrerer de, at vi alle kan gøre en forskel.